Her kan du se en lille film fra vores besøg på kakaoplantagen Oktober 2017, hvor vi skulle danne os et overblik over skaderne efter Orkan Irma.

 

FRA JORD TIL BORD

PETER BEIER BLEV I 2002 DEN STOLTE EJER AF SIN EGEN ØKOLOGISKE KAKAOPLANTAGE I DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK I CARIBIEN. PETER BEIER HAR SOM DEN ENESTE DANSKE CHOCOLATIER KØBT SIN EGEN KAKAOPLANTAGE FOR AT SIKRE RÅVAREKVALITET, ORDENTLIG ARBEJDSFORHOLD OG UNDGÅ BØRNEARBEJDE.

 

På plantagen har vi en dedikeret stab af dygtige medarbejdere, som producerer nogle af verdens allerbedste råvarer.

Som en helt integreret del af vores "Jord til Bord"-koncept arbejder vi grundigt på at opretholde den naturlige balance i naturen, samtidig med at vi skaber de bedst tænkelige vækstvilkår for vores kakaotræer. Derfor er kakaotræerne udplantet i en bred plantediversitet bestående af banan-, papaya - og kokospalmer samt mango-, lime-, og grapefrugttræer.

Vi høster vores kakaofrugter med machete hver anden uge hele året rundt med højsæson i april og maj måned. Kakaobønnerne fermenteres, ristes og concheres efter traditionsrige metoder, hvorefter råchokoladen transporteres til Ørsholt Gods. Her indgår den smukt i vores "Jord til Bord"-produktion af 100% håndlavet chokolade af højeste kvalitet.