Fastelavnsboller

 

Opskrift på fastelavnsboller med orange (6 stk.)

Det skal du bruge (vandbakkelse):

75 g. smør

5 dl. Vand

75 g. mel

1 spsk. Sukker

1 knivspids salt

1 tsk. vaniljesukker

3 små æg
 

Sådan gør du: Kog smør, vand og sukker op i en gryde. Bland herefter mel, sukker salt og vaniljesukker i og rør dejen til en jævn masse. Rør herefter konstant i ca. 2 min. Tag nu dejen af varmen og lad den køle lidt af. Rør nu æggene sammen i en skål, og hæld æggemassen i dejen lidt efter lidt. Det er vigtigt at du æggene bliver blandet helt ind i dejen for hver gang du hælder æggemasse i. Når alle æggene er rørt i dejen, og den er glat og jævn kommes den i en sprøjtepose med en rund tyl. Form nu 6 boller på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag vandbakkelserne i ovnen ved 200 gader, midt i ovnen i 35 min.

Når vandbakkelserne er færdige tages de ud af ovnen og køles helt af inden du arbejder videre med dem.

Det skal du bruge (fyld):
 

Orange creme:

3 dl. Piskefløde

50 g. flormelis

2 tsk. vaniljesukker

3 plader husblas

5 dl. Saft fra en appelsin

1 tsk. fintrevet appelsinskal fra en økologisk appelsin
 

Chokolade spread:

Orange chokoladespread (du kan også bruge den almindelige)
 

Sådan gør du: Kom husblas i en skål med rigeligt koldt vand og lad det stå i 15 min. Varm 0.5 dl. appelsinsaft i en gryde ved mellem varme. Lad det køle af til fingervarme. Vrid nu husblassen fri for vand og rør det sammen med den fingervarme appelsinsaft. Pisk fløden til flødeskum. Si vaniljesukker og flormelis i flødeskummen, og vend det forsigtigt sammen.  Rør nu 1 spsk. Af flødeskummen sammen med appelsinsaften. Vend nu appelsinsaften i flødeskummen, lidt af gangen til en jævn masse. Tilsæt nu den revet appelsinskal. Sæt appelsincremen på køl i 30 min.

 

 

Når cremen har været å køl, og vandbakkelserne er kølet helt af, skæres vandbakkelserne i to dele. I midten af hver af vandbakkelsesbundene kommes 1 tsk. orange spread fra Peter Beier. Kom nu appelsincremen i en sprøjtepose med en takket tyl, og sprøjt cremen rundt om spreaden. Kom vandbakkelsestoppen på. Pynt med chokoladeglasur, revet appelsinskal og kakaonibs. Fastelavnsbollerne kan selvfølgelig også pyntes anderledes – kun fantasien sætter grænser 

Velbekomme!