Surdejsboller

INGREDIENSER

  • 300 g fuldkornsølandshvedemel
  • 900 g hvedemel
  • 11 dl koldt vand
  • 10 g gær
  • 30 g salt
  • 6 spsk. surdej

 

Fremgangsmåde:

 

Rør surdej, gær og salt sammen med halvdelen af vandet. Tilsæt derefter ølandshvedemel, rør rundt, og derefter resten af vandet og rør igen rundt. Tilsæt alt hvedemel og start røremaskinen på lav hastighed indtil al mel er rørt ind i dejen. Skru derefter op på fuld hastighed og lad den ælte dejen til den er lækker blød, og til skålen føles lun i bunden – minimum 15 minutter. Den kan (næsten) ikke æltes for længe, og den skal gerne boble lidt, når man har stoppet røremaskinen.

Hæld dejen i en stor skål (måler 30 cm i diameter og 17 cm i højde), så der er plads til, at den hæver. Kom husholdningsfilm over skålen og vær sikker på, at den er lukket tæt og at den ikke rammer dejen. Stil den på køl natten over.

Tag filmen af og brug to spartler til at fordele dem i silikoneformene med – helst ikke med for meget top på, så bliver de for store i ovnen.

Silikoneformene måler 7,5 cm i diameter og 3,5 cm i højde.


Bag dernæst bollerne på 250°C i 17 minutter til de er gyldne i toppen.

Bliv hele tiden ved røremaskinen og sørg for at den ikke falder ned

Opstart af surdej:

 

3 dl. Vand

1 dl. Hvedemel

1 dl. Fuldkornshvedemel

1 dl. Rugmel

Lad blandingen stå i mindst én uge. Den skal dufte syrligt – ikke surt!

 

Pasning af surdej efterfølgende:

 

Skal friskes op hver 4. dag.

2 dl. ”gammel” surdej

4 dl. Vand

2 dl. Hvedemel

2 dl. Fuldkornshvedemel

Skal friskes op hver 4 dag.