Kransekage

 

                                                                               

    Kransekagedej:                                                                                                                         

  600g Peter Beier Marcipan

 

240g Sukker

2 æggehvider

 

Glasur:

1 æggehvide

150g flormelis

 

Pynt:

Peter Beier chokoladetrøfler

Fremgangsmåde:

Alle kransekagedejens ingredienser æltes sammen til en ensartet masse. Lad gerne massen stå på køl så den er nem at rulle ud. Dejen er perfekt til både kransekagestænger, kransekagetårne eller det mere avancerede overflødighedshorn. Rul massen ud til stænger og giv dem et let tryk i en skrå vinkel så de bliver trekantede i formen. Skal der laves kransekagetop skal kransekagestykkerne samles i ringe af forskellige størrelser. Skal der laves overflødighedshorn skal der formes en hestesko af noget af dejen, som kan støtte hornet.

Bag kransekagerne i ovnen på 220 grader i 6-8 minutter, men pas på at de ikke bliver for mørke i bunden. Stil evt. en ekstra bageplade nederst i ovnen.

Når stykkerne er kølet af kan der pyntes med glasur i cornet. Til sidst pyntes kransekagen med smukke chokoladetrøfler.